Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvn

Sovende barn

Under søvnen arbejder hjernen med nye indtryk og kundskaber, hvilket har stor betydning for barnets naturlige udvikling. Kroppen hviler og sparer energi under søvnen, samtidigt med at en række livsvigtige processer finder sted. Mange hormoner, som har betydning for blandt andet væksten og udviklingen af immunforsvaret, har deres største aktivitet under søvnen.

I vuggestuen har alle børn mulighed for at sove når de er trætte. De mindste vuggestuebørn følger deres søvnrytme og sover flere gange i løbet af dagen.

Det er vores holdning, at børns behov for søvn skal respekteres. Børn skal have lov til at sove, når de er trætte, og som udgangspunkt lader vi dem sove, til de selv vågner.

I nogle særlige tilfælde kan barnets søvnrytme blive en udfordring for familien og dagligdagen. I de tilfælde er vi naturligvis i en løbende dialog om, hvordan vi i fællesskab kan finde en god løsning for barnet, så barnet både kan fungere og trives i institutionen og i hjemmet.

De yngste børn sover til middag i kryber som står i vores to liggehaller, hvor det er muligt at åbne op og skabe cirkulation så børnene får fornemmelsen af at stå udenfor i den friske luft. Der er fast babyalarm på vores liggehaller, men vi tjekker dem også jævnligt. Når børnene fylder 2 år kommer de ind på stue og sover på madras. Vi bruger to stuer som vi mørklægger, der er en sovevagt derinde hele tiden.

Læs mere om børns søvn her.