Børn er fra naturens side i bevægelse. Barnet bevæger sig i fostertilstanden, og efter fødslen træner barnet dagligt sine muskelgrupper og bliver stærkere dag for dag.
Det lille barn for hele tiden impulser i sin krop til bevægelse, jo yngre barnet er jo sværere er der for barnet at holde sig i ro. Det kræver mere mental energi for det lille barn, at kontrollere sin krop til ikke at være i bevægelse, end det kræver at bevæge den.
Børn er derfor meget motiverede for at lære gennem kroppen og det er præcis derfor, at vi i Børnenes Idrætshus bruger idræt, leg og bevægelse som fundament for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.
De aktiviteter der udvælges til vores ugeplaner, planlægges ud fra de fire fokuspunkter: Fysisk , psykisk, socialt og kognitivt.
I det følgende angives nogle eksempler på hvilke udviklingsmål, der kan være opmærksomhed på under de fire forskellige fokuspunkter:
Fysisk fokuspunkt;
Motorik og sanser, balance, kropskendskab, beherskelse, kropsbevidsthed, kondition, styrke, kropsudtryk, søvn, udholdenhed, kropslig kommunikation og kropslige handleformer.
Psykisk fokuspunkt;
Selvværd, selvtillid, stabilitet, dannelse, selvindsigt, at turde/mod, at ville, melde til og fra, positiv selvopfattelse, tage initiativ, robusthed, give udtryk for følelse, tillid, vente på tur, problemlæsning.
Kognitiv fokuspunkt;
Kreativitet, sprog, overblik, tælle, forstå en meddelelse, erkendelse, forstå og acceptere regler/normer, omstillingsevne, bruge hukommelsen/huske, kritisk tænkning, taktik, regler.
Social fokuspunkt;
Respekt, accept, ansvar, adfærd, norm, indordne sig, være opmærksom, tillid, samarbejde, empati, medmenneskelighed, medansvarlighed, forhandlingsevne, kommunikation, evne til at gå på kompromis, vise hensyn.