Når dit barn starter i børnehaven
Når dit barn får plads i børnehaven i Børnenes Idrætshus, vil der naturligt være mange ting, du gerne vil vide. Børn starter børnehave i Solrød Kommune, når de er 3 år og 1 måned.
Ca. en måned før opstart bliver du inviteret til en overleveringssamtale, hvor både en medarbejder fra vuggestuen og en fra børnehaven deltager sammen med dig som forælder. Her overleveres vigtig viden om dit barn, og vi drøfter, hvordan vi bedst støtter barnet i den kommende overgang. Samtidig fortæller børnehavemedarbejderen om teamets hverdag, rytme og pædagogiske fokus.
Formålet med samtalen er at skabe en tryg og sammenhængende overgang for både dit barn og jer som forældre – med fokus på relationer, genkendelighed og forventningsafstemning.
Ved opstart i børnehaven anbefaler vi i at I planlægger første uge med kortere dage, så jeres barn stille og roligt kan finde sig til rette i de nye omgivelser.