Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen

Velkommen i Børnenes idrætshus vuggestue

Yoga i vuggestuen

Vuggestuen i Børnenes Idrætshus er organiseret i 3 teams, som hver består af 2 stuer. I teamet deles to grupperum, et fælles badeværelse, garderobe, aktivitetsrum, flexrum og krybberum.

Vi arbejder tæt sammen i hverdagen – både i ydertimerne og i de aktiviteter, hvor børnene deles op efter alder og udviklingsniveau. Det giver mulighed for at skabe trygge overgange, stærke relationer og fælles læringsmiljøer på tværs af stuerne.

Alle grupperum er indrettet fleksibelt med møbler, der nemt kan tilpasses aktiviteterne. Det giver os mulighed for at skabe rum til både bevægelse, fordybelse og leg – alt efter børnenes behov og initiativer.

Ud over grupperummene har vi:

  • en multisal, hvor der er god plads til at udfolde sig motorisk – med blandt andet et interaktivt gulv i den ene halvdel

  • et stort uderum med sandkasser, rutsjebane, gynger og god plads til at lege og udforske i fællesskab

Hver stue har plads til 13 børn og 3½ voksne, hvilket betyder, at børn og forældre i dagligdagen møder 26 børn og 7 voksne i det team, de bliver en del af.